David Buchmann

Vandbænkebiddere hører til slægten isopoder ligesom de bænkebiddere man finder på land og ligesom dem, elsker de også at spise døde planter. Så man finder bedst en vandbænkebider i en sø med masser af gamle blade og andre planterester.

Almindelig rygsvømmer er et lynhurtigt rovdyr, tilpasset livet i små søer. Her hænger den med kroppen ned fra vandoverfladen eller en vandplante og venter på at et bytte er tæt på, hvorefter den skyder sig frem med sine kraftige bagben, der fungerer som årerne på en robåd.
Hårene på 'årene' lægges ned når benene føres fremad, så modstanden mindskes, men når den skubber sig frem rejses hårene på benene så der kommer mere skub på. Det er også i hårene på benene at den gemmer de luftbobler den trækker vejret igennem.
Mellem de kraftige forben aner man, på billedet, den spidse snabel som rygsvømmeren stikker i sit bytte inden den suger livet ud af det.
Velbekomme!

Hvid Anemone kan dække skovbunden som et tæppe, med sine fine, hvide blomster. Den spreder sig blandt andet via en jordstængel der kryber under jordoverfladen og som nye blomster kan skyde fra.

Lille vandsalamander er en smuk lille padde som har været i hastig tilbagegang de sidste 100 år, blandt andet fordi mange små vandhuller er fjernet, tilgroet eller drænet væk.

Hestereje

Sommertid er badetid og så er der mange ting at huske.
For eksempel må man ikke bade alene.. Men det er egentlig måske en lidt fjollet regel, for man er aldrig alene i havet! Der er for eksempel rigtig mange af de hér; Hesterejer.
De ligger godt gemt i sandet det meste af dagen, kun med øjne og følehorn fri, men om natten jager de tanglopper og børsteorme og små fisk, og de er lynene hurtige! Desuden kan de skifte farve så de matcher baggrunden og på den måde bliver super kamuflerede. Det gør det om muligt endnu mindre sjovt at være børsteorm!

Tidselsommerfugl

Fra det kolde nord til det varmeste Afrika; Tidselsommerfuglen er en af verdens mest udbredte sommerfugle og fundet på næsten alle hjørner af kloden, kun med undtagelse af Antarktis og Sydamerika!
Den kan trække over store afstande og er nogle år ekstremt talrig.
-Sådan et år har vi i år, hvor man dårligt har kunne undgå at støde på dem, men dem vi har set i år, har typisk været mere slidte eksemplarer som har rejst langt og er falmet i farverne. Mange har efterhånden lagt æg på fx tidsler og brændenælder og efter at have gennemgået larve- og puppestadiet klækker de som smukke sommerfugle i friske farver. Inden den første frost igen dækker landet, rejser sydpå for at overvintre.
De har rigtig regnet den ud!

Skovmåren er en af Danmarks sjældneste pattedyr og den er både truet og fredet, blandt andet fordi der er mangel på gamle skove og træer i Danmark. Den lever et skjult liv i store, gamle skove, hvor den adræt kan springe rundt i træerne og fange egern og fugle.

 Billedet her er fra en vildtplejestation, hvor måren er kommet sig efter en skade.

Døgnflue
Hvis man kun har et døgn at leve i, må man håbe at vejret er godt. Døgnfluerne må altså have nydt godt af den varme sommer i år.
Det er egentlig ikke fordi de kun lever et døgn. Det meste af deres liv lever de bare skjult for os, som nymfer på bunden af en sø. Men deres voksenliv er kortvarigt, fra et par timer til et par dage. Som voksne tager de ingen føde til sig og har kun en ting i hovedet: at formere sig!

På billedet ses én af Danmarks 43 arter af døgnfluer.

Liden klokke
Liden klokke er også kendt som blåklokke og klokkeblomst.
Den er almindelig i Danmark, og blomstrer i Juli-August på lysåbne voksesteder med magre, tørre jorde.
Jeg synes den er rigtig fin at kigge på, men hvis man er typen der kun sætter pris på ting der kan spises, så dur den også til det!
Den har en mild smag, er en lille smule bitter og ser flot ud i salater og på desserter!

Hvis der sidder en skrubtudse i dit badekar, skal du ikke blive bange den er super chill -men lad lige være med at slikke på den!
Skrubtudsen har nemlig en kraftig nervegift siddende i en giftkirtel bag øjet som gør den til et kedeligt bekendtskab for rovdyr som ræve, hunde og katte. Snoge og pindsvin mærker derimod ikke til giften og grævlingen har, ligesom flere store fugle, lært at undgå hudgiften ved at sprætte maven op og æde indvoldene.

De lever på landjorden af b.la. bænkebidere, edderkopper, biller og orme og søger kun ud til søer for at yngle. Det gør de i det tidlige forår, når temperaturen er mellem 2-5 grader (det er der man oplever dem udsplattet på vejene), og hvis det lykkes at komme til søen og parre sig, lægger hunnen flere tusind æg! Det er dog gennemsnitligt kun én enkelt haletudse der når at forvandle sig til en voksen skrubtudse, men den kan tilgengæld blive op til 20 år gammel i naturen og i fangeskab er de registreret til at kunne blive 36 år!

Så HVIS der sidder sådan én i dit badekar, så giv den en cigar og sæt den ud i haven, den er faktisk rigtig rar, - og i øvrigt ganske ufarlig at røre med hænderne.

Perleedderkoppen er en lille starut på 3-6 mm, med gennemsigtige ben og en rund bagkrop med form som en perle. Perlen kan komme i alle mulige farver, fra helt hvid, til rød med prikker og grøn. Den er helt almindelig i buske og lav vegetation og kan spise insekter der er meget større end den selv, som humlebier og mellemstore biller.

Stenskolopender

Stenskolopenderen som du her ser bagenden af, er meget almindelig mellem blade, fx i skovbunden og kompostbunken.

Den er et frygtindgydende lille rovdyr der æder orme, insekter og edderkopper som den lammer med giftkroge der sidder lige bag hovedet. De ser ikke særligt godt og det sker derfor at de går i kødet på hinanden, men da de ikke påvirkes af giften fra hinanden kan det blive en lang kamp inden de må give op og melde uafgjort.

Hvis man går og mangler noget at glæde sig over, kan man jo starte med at glæde sig over at Stenskolopenderen ikke er større!

Gråkrage. Ja det er måske bare en gammel krage, men krager er faktisk blandt de klogeste dyr i verden. De kan bruge bruge redskaber, løse opgaver og har et meget nuanceret sprog, selvom det for os, ofte bare lyder som kraa-kraa.

Vild Kaprifolie

Vild kaprifolie (som også kaldes Almindelig gedeblad) vokser vildt som slyngplante i skovene, hvor de ’kravler’ op af træer og buske og kan kvæle andre planter, i sin søgen efter lyset.
Ud på aftenen udsender blomsten, som er fyldt med nektar, en sød duft som tiltrækker aftensværmere (en slags natsværmer). De har særligt lange snabler og det gør at særlig de, går på kaprifolier, hvilket fremmer plantens muligheder for at sprede sin pollen (da der så er mindre risiko for at dens pollen bliver spredt til de forkerte plantearter). På den måde er mange planter og insekter tilpasset hinanden. Dog har humlebier fundet en måde at snyde planten, ved at bide hul i bunden af blomsten og dermed drikke nektaren uden at bestøve planten.
Vild kaprifolie får smukke men giftige, røde bær.

Ægbladet Fliglæbe

Ægbladet Fliglæbe, som er en 20-60 cm høj orkide. Den er relativt sjælden i Danmark, men som orkide en af de mere almindelige. Du kan blandt andet finde den på høje Møn og i Sønderjylland.

Blå Oliebille

Skovflåt
Mens medierne skriver om de skræmmende ulve, kravler denne lille filur rundt i din baghave eller det lokale krat.
Hér sidder den på et blad eller et græsstrå og venter på, at et varmblodigt dyr (som mus, kat, rådyr eller menneske) kommer forbi, for så at kaste sig ud og gribe fast i bedste Tom Cruise stil!
Det er ikke flåtens skyld at den er giftig, det er en bakterie i dens mave der er skyld i alt balladen, flåten vil bare gerne have en dråbe blod! Men den er altså alligevel vildt nederen at støde på, og er grunden til, at det er smart, at du tjekker efter på alle de besværlige steder, som i knæhaserne og i skridtet, hvis du har været ude og krat-luske.
Det tager mellem 24 og 72 timer før infektionen er etableret ordenligt, så skynd dig at fjerne den, og gå til lægen hvis der kommer en rund ring om biddet inden for de første dage.
Stay safe!

Kirsebærblomme

Da jeg var barn havde vi et træ med gule Mirabeller på vejen. Det vil sige, vi kaldte dem Mirabeller, men det var nok kirsebærblommer, som er mere almindelige herhjemme, ofte brugt som læhegn. Man kan fylde lommerne med de søde frugter og lave lækker marmelade af dem, men de er altså bedst hvis man bare spiser dem på stedet!

Sølvfisk / sølvkræ
Biodiversiteten er overalt omkring os -også på vores badeværelser. Det er jo netop tilpasninger til forskellige miljøer der gør at en art langsomt ændrer sin adfærd og karakter. Sølvfisken er een af dem der ikke har ændret sig meget de sidste 300 milioner år, på trods af at der (så vidt vides) ikke var mange badeværelsesgulve dengang! I Danmark er der for koldt til at den kan formere sig -udendørs altså, for i dit hjem lever sølvfisken godt, og spiser alt fra skæld, hud og sæberester til papir og tapetklister. Den er altså ikke kræsen og spiser kun meget lidt, den kan endda gå et helt år uden at spise noget -så der er ingen grund til at betragte sølvfisken som et skadedyr!
Den trives hvor der er mørkt, lunt og fugtigt og så kan den blive op til 8 år gammel.
Så pas godt på din lokale Sølvfisk, den har sikkert været her længere end dig!

Kugletusindben

Kugletusindbenet kunne måske godt fremstå som en introvert type, der er mest aktiv om natten, ruller sig sammen hvis den forstyrres og tilmed kan udskille en ildelugtende gift fra ryggen hvis der er nogle den virkelig ikke bryder sig om, som Løbebiller og andre rovdyr. Men Kugletusindbenet er faktisk ret social og lever tæt i løvskove hvor de spiser deres livret døde blade en masse!

Stinkende storkenæb.
Biodiversitetsprojektet stiller denne gang skarpt på en rigtig fin lille blomst, med et super ærgerligt navn: Stinkende storkenæb.
Den hedder sådan, fordi den lugter og fordi de små frugtknuder som hér ses til venstre for blomsten, er spidse som et storkenæb.

I gamle dage blev stinkende storkenæb brugt til at holde utøj, fx lus borte, men på billedet har den tiltrukket en dobbeltbåndet svirreflue.

Svirrefluer stikker ikke, men de ligner bier og hvepse -et rigtig smart trik hvis man ikke vil spises!

Hvepseedderkoppen er en ny art for Danmark, der første gang blev fundet i 1992 i Dyrehaven nord for København!

På billedet ses en hun, der er nem at genkende på sin hvepse-lignende krop.
Hun bliver op til 4 cm med ben, det er 4-6 gange større end hannen! Den store forskel i størrelsen på hunnerne gør, at hannerne er bange for at blive spist af hunnen, og de foretrækker derfor at parre sig med hunnen umiddelbart efter, at hun har skiftet ham; da er hendes kæber nemlig blødere, og har sværere ved at tygge i hannen!

Næsehornsbille

Næsehornsbillen (Oryctes nasicornis) er en imponerende bille, der bliver op til fire centimeter lang! Den er angivet som ”næsten truet” på rødlisten over truede dyr i Danmark , idet den savner gammelt dødt ved, som er en mangelvare i vores effektive skovbrug.

På varme sommeraftener ses den flyve rund med en dyb brummen, efter at have lappet gæret plantemateriale i sig hele aftenen. Den adfærd kan man i øvrigt også finde hos andre arter...

Taphrina amentorum
Sækdug-svampen Taphrina amentorum, er en svampeinfektion der er knyttet til de koglelignende hunrakler på træet Rødel (Alnus glutinosa).
Den er en af de mere nørdede arter i projektet hér, men et interessant eksempel på på hvor forskelligt arter kan tage sig ud. Husk på, at et eller andet sted langt tilbage på dit krogede stamtræ deler du kusine med en sækduk-svamp!

Almindelig kællingetand

Det er en hård sommer for mange planter i år, men nogle klarer sig bedre end andre. Almindelig kællingetand står for eksempel med fine gule blomster for tiden, og ser ud til at have det fint. Den har nemlig en lang pælerod, der når længere ned i jorden og dermed kan finde vand når de andre planter må opgive. Samtidig har den et tæt samarbejde med bakterier som sidder i rødderne og hjælper med at omdanne nærring (kvælstof) fra luften, og derfor behøver den heller ikke næring som mange andre planter.

Kællingetanden indeholder en masse nektar og er derfor super populær blandt insekter som de smukke sommerfugle blåfugl og de nuttede snudebiller. Der er faktisk registreret 140 forskellige insektarter på planten, og 35 af dem er helt afhængige af den, fx som vært til deres æg.

Det er lidt usikkert hvorfor den hedder kællingetand, men blomsterne kunne måske minde om skæve, gule tænder.

Forglemmigej

Hér er en du ikke må glemme. Eller også er det den der giver den, du ikke må glemme?
Den er i hvert fald god at kende, for den er rigtig fin!
Den blomstrer nu (fra Juni-september) med små, fine blomster, der ikke er mere end en centimeter i diameter.
Eng-forglemmigej, som den på billedet, vokser på fugtig og næringsrig jordbund, men der findes også både skov-, mark-, og sump-forglemmigej.
Husk den lige!